Den 28. og 29. oktober blev det transnationale partnermøde afholdt i Valencia. På grund af Covid-19 pandemien var det første gang, at partnerne skulle møde hinanden i virkeligheden.
Selvom at onlinemøderne har været effektive og at projektet har kunne køre som det skulle, så var det alligevel meget mere effektivt at kunne arbejde sammen to dage i streg, både for at styrke partnerskabet og for at komme endnu længere med projektet og de næste skridt.
Vores kollegaer fra DIAS, en erhvervsskole i Grækenland, havde desværre ikke mulighed for at deltage fysisk i mødet, men var i stedet med online og dette fungerede uden problemer.
På den første dag af mødet gennemgik vi hele projektet og fokuserede på at analysere de første resultater – det vi kalder for Intellektuelt Resultat (IO1) – en mobil rapport der havde de samlede resultater fra undersøgelsen under de første par måneder af projektet, som omhandlede iværksætteri og de nødvendige færdigheder der skal til for at blive en god social iværksætter, samt resultaterne fra Intellektuelt Resultat (IO2), som bestod af udviklingen af undervisningsmoduler med de vigtigste færdigheder identificeret under IO1. DIAS præsenterede os for retningslinjerne for, hvordan indholdet skal udvikles.
På den anden dag af mødet fokuserede vi på administrative anliggender, såsom ledelse og kvalitet, og vi gennemgik status på dissemination (følg os gerne på de sociale medier!). Til slut brainstormede vi en smule på resultatet af IO3, som er at udvikle en læringsmetode for undervisere, hvor de kan implementere en forretningspraksis der også omfatter sociale påvirkninger.
På baggrund af dette afsluttede vi vores arbejdsdag og tog os tid til at udforske den smukke by Valencia. Vi mødes igen i Torino, Italien, den 1. og 2. marts næste år.